https://youtu.be/r0DRat-Ytng

Bedstemor overvandt sin flyskræk og tog med til Caribien..!

Vi flyver først 8 timer og nogle min. Så ser vi pludselig øen under os,

Og ikke langt tid efter er vi landet på St Croix, et skift til et lille to propellers fly og videre går turen til St. Thomas.

St. Thomas er helt sikker den bedste oplevelse, øen er en vulkanø og det bærer naturen også præg af,op til 400 m stejle høje bjerge, med hårnålesving op mod toppen, når der skal køres rundt på udflugt..! Vi var på To udflugter på øen, og hele slave tiden fik vi historien om..! Dase i solen og svømme i Caribien var bare lækkert.!

St John er den mindste ø, og Vi sejlede over til den med en hurtig Katamaran båd, sejlturen tog 25 min. Og var sjov, for hvor vi sad kom der skumsprøjt fra den hurtige fremdrift ved bådens borgstavn.!
Der var mulighed for at snorkledykke, flot var det.! Men nok ikke så flot som i det røde hav, nede ved Egypten.Men det var helt sikker et dejligt ophold, med mange ture rundt på øen..!

Retur til St. Croix kom vi efter flytur, igen i et  to propellers fly.

Denne ø er større end De andre,  ikke en vulkan ø, men oppresset skifferbjerge , efter To kontinenter er stødt sammen, Øen præges af at være landbrugsjord  for plantageejerne, Da øen er mere flad en De To andre øer er det naturligt at denne ø blev landbrugsjord. Det var her produktionen at sukke og bomuld blev lavet, og slaveriet virkelig havde Præget det lokale folk.

På St Croix er det mere fattigt, og der står stadig ruiner efter en stor naturkatastrofe helt tilbage i 1989, Orkanen hed Hugo, og De lokale taler stadig om orkanen, som om  den ramte øen for få dage siden.!  Men det er 24 år siden, og mange af de skader Orkanen dengang udrettede, er den dag i dag ikke udbedret.

Modløshed bar befolkningen præg af, De virkede lidt sure og trætte af det hele. De har nok heller ikke De store fremtidsudsigter. Og med en timeløn på 12,50 kr i timen, nok heller ikke De store muligheder for at komme videre. Det er blevet forværret af  at, et stort olie rafinaderi på øen lukkede  for  To år siden, efter flere år med underskuds givende forretning. Kriminaliteten er steget markandt siden lukningen af rafinaderiet. Der er ikke et sikkerhedsnet, med arbejdsløshedsunderstøttelse, som vi kender det i Danmark, Så folk må gå fra hus og hjem,  når indtægten ikke kommer i hus.! Mange af funktionærene fra rafinaderiet, boede i  deres både i marinaen med deres familier, bag hotel Tamarind Reef Hotel ,  som vi boede på i den sidste uge,   Deres huse står til tvangsauktion og De må rykke sammen  og bo i deres både, Marinaen havde det samme spisested som vi skulle bruge fra hotellet, og folkene var tit fulde og højtråbende,  men det er jo deres samlingssted, og vi var kun Turister..!

Der var selfølgelig en rig del af befolkningen, det var De få butiksejere der findes i byerne Christians sted og Frederiks sted.  De to hovedbyer på St Croix.

Men ellers var oplevelsen af De lokale borgere,meget positivt,  De havde en værdig stille måde at henvende sig på.

Det var som helhed en dejlig ferie på Jomfruøerne,med al den varme og sol vi kunne drømme om, og at bade klokken To om natten i Caribien, er nok ikke noget vi kommer til at opleve igen..!