Helt klart god korsang.!
http://youtu.be/MFW7845XO3g

---

---

Analyse: Det er en pinlig sag for Løkke

06. mar. 2012 13.29  Opdat.: 06. mar. 2012 13.31Det er meget pinligt for Lars Løkke Rasmussen, at hans rygekabine har kostet skatteyderne 154.000 kroner. Sådan lyder vurderingen fra Jens Ringberg, der er DR's politiske analytiker.

- I lyset af den kritik, der kom fra Venstre i forbindelse med sagen om fødevareminister Mette Gjerskovs rygekabine, er det en meget pinlig sag for Lars Løkke, siger han.

---

Skattereform kvæler iværksætterne

Var den borgelige regering med til at standse iværksætter grundet skattereformen.?    🤩

10. maj 2010 06.00 Penge

Skattereformen indførte en ny skat der skulle forhindre, at holdingselskaberne slap for at betale skat, men skatten vil betyde døden for danske vækstiværksættere mener erhvervsmanden Asger Aamund

- Det vil betyde en total stagnation. På Symbion, et stort væksthus med en 80-85 virksomheder, hvor jeg har kontor, der går de nærmest grædende rundt på gangene. De har brandgode projekter og planer, men de kan ikke få pengene, siger Asger Aamund til DR Nyheder.

Kassen smækket i
Investorerne har simpelthen smækket kassen i. De nye regler, som i kritikkermunde er blevet døbt iværksætterskatten, betyder, at hvis man som selskab når under 10 procent i ejerandel af en virksomhed, så bliver man beskattet med 25 procent.

Og i små voksende selskaber, der hyppigt skal have tilført ny kapital kommer både investorer og grundlæggerne af virksomheden hurtigt ned i en ejerandel hvor de skal betale skat, og så holder de sig helt væk.

- Det er nærmest det eneste land på kloden, hvor man giver en kontant skat til iværksættere og kapitalvirksomheder der sætter penge i dem, af aktier som bare ligger der og ikke er realiseret, siger Asger Aamund til DR Nyheder

Havde ikke eksisteret
Han vurderer, at hans egne selskaber, Neurosearch og Bavarian Nordic, slet ikke havde eksisteret, hvis de nuværende regler havde været gældende dengang de blev startet.

En beregning fra foreningen af danske venturekapitalister DVCA viser at vækstiværksætterne årligt vil miste mellem en og to milliarder kroner som følge af den nye skat.

I en spørgeundersøgelse blandt de risikovillige investorer viste det sig, at seks ud af 10 allerede nu har sagt nej til investeringer, som følge af iværksætterskatten.

Otte ud af 10 vil investere mindre i vækstiværksættervirksomheder og de faldende investeringer, vil ifølge undersøgelsen, føre til en reduktion i risikovillig kapital på 39 procent

---

Offentliggjort 20.12.11 kl. 23:45

Den franske præsident vrissede ad Helle Thorning på EU-topmøde. Men Thorning gav igen.

»I står uden for. I er et lille land, og du er ny. Vi gider ikke høre på dig,« udbrød den franske præsident, Nicolas Sarkozy, da han ifølge avisen Financial Times irettesatte statsminister Helle Thorning-Schmidt (S) under EU-topmødet i sidste uge.

I en større baggrundsanalyse refererer avisen, hvordan debatten mellem EU-lederne havde varet længe, og klokken var omkring 02 om natten, da ordene faldt. Men trods de verbale tæsk klappede den danske statsminister ikke i, erfarer Morgenavisen Jyllands-Posten nu.

Angiveligt svarede hun den magtfulde franskmand igen.

»Der er ingen grund til at blive så ophidset,« replicerede den danske statsminister og fastholdt pointen, som havde irriteret franskmanden: Et kompromis om traktatændringer burde kunne findes mellem alle 27 EU-lande og ville være at foretrække frem for en snæver aftale mellem de 17 euro-lande.

Thornings modsvar nåede dog aldrig spalterne i Financial Times, som kun beskrev Sarkozys arrigskab og efterlod et indtryk af, at Danmark ikke tages alvorligt, når de europæiske regeringschefer mødes.

Gran salt

Helle Thorning-Schmidt vil ikke selv referere, hvad der præcis blev sagt på mødet. Men hun bekræfter, at bølgerne gik højt ved forhandlingsbordet den nat.

Er det rigtigt, at Sarkozy gik så hårdt til dig?

»Jeg vil ikke referere, hvad der bliver sagt på vores lukkede møder. Sådan gør vi ikke. Men når man sidder til kl. 5 om natten, er man naturligvis ikke enige hele vejen igennem. Der gives nogle kommentarer, men der gives også nogle kommentarer tilbage. Sådan er det på sådan et møde,« siger Helle Thorning-Schmidt, som for første gang forholder sig til oplysningerne i Financial Times og opfordrer danskerne til at tage den hårde tone »med et gran salt.«

»Danmark er et højt respekteret land, og Sarkozy har også sagt til mig, at de meget gerne vil have Danmark med i euroen. Så der er ikke nogen kurrer på tråden overhovedet. På et langt møde er der sommetider bare uenigheder,« siger hun og understreger, at det ikke er Tyskland og Frankrig, som bestemmer det hele, selv om det kunne lyde sådan.

»Der er stor respekt om Danmark som medlemsland af EU. Det er der ikke ændret på.«

Om den danske statsminister og den franske præsident har været i kontakt med hinanden siden optrinnet, vil Thorning ikke afsløre.

»Det har jeg ingen kommentarer til,« siger hun.

Den anonyme gengivelse af sammenstødet i Financial Times har floreret i danske medier siden lørdag. Hvad der i virkeligheden er op og ned, ved kun EU-lederne selv. 

---

Der er penge at hente ved genforhandling af olie og gas aftalen som den borgelige regering forhandlede med førende olieselvskaber i  år 2003..!
Cheføkonom: »En økonomisk skandale«
Ifølge beregningerne er Danmark gået glip af 75 milliarder kroner, siden aftalen blev indgået. Og med de nuværende høje oliepriser på over 100 dollar tønden er tabet helt oppe på 10 milliarder kroner årlig, viser tallene.

---

  Fru Rosenkrantz Theil udtaler..!

---

Hjemmeside: Vi ved hvad vej der er bære-dygtig..! http://www.dr.dk/P1/klimaogmiljoe/20050831131219.htm

---

Vi prøver altid at nå til en korsvej, på vores vej her i livet, og hvilken vej skal jeg tage.? og gå ad..!
Her illustreret ved Guns and Roses, når du træffer store beslutninger, står du altid alene, og når forhænget til valgboksen, er trukket for, ved du, at du står ved korsvejen, og skal traffe en beslutning..! 
http://youtu.be/8SbUC-UaAxE   Se linket med Guns and Roses..!
Husk at stemme Torsdag Den 15 September 2011.

---

Til dem der gav mere end selv, vores største fantasi kan forestille os.! selve livet..!
Savage Rose udtrykker her lidt af vores taknemlighed, over Dem der vil kæmpe for vores demokrati, og frihed til at tale
under behørig ansvar over for næsten..!

http://youtu.be/Jwwf_cAiuZ4

---

http://youtu.be/SuhZ96n-1A0           Runrig : In Scandinavia


Det der sker mod den socialdemokratiske bevægelse i
Norge i disse dage, er også et angreb mod retsindede
socialdemokrater verden over, et frontalt angreb på
det Vi står for, og den måde Vi opbygger fælleskaber på.
De der står bag disse angreb vil ikke komme langt, for
sammenholdet om vores fælles værdier, vil være stærkere
end deres meget kortsigtet og grusomme livsyn.
Socialdemokrater i hele verden, foren jer, saml jer til den modstand der måtte komme, og vis, at sand Demokrati ikke kan knægtes, af nogen.



Sig det med en rose..!

Livet skal ikke kun ses med de rette øjne, for at være sand..!
Sandheden skal også føles rigtigt..!http://www.youtube.com/watch?v=OoEQREKFQG4

19/7: Har mediehusene for meget magt?

Den magtfulde mediemogul Rupert Murdoch er i dag til afhøring i det britiske parlament om sin rolle i sagen om ulovlige aflytninger på avisen News of the World, som er ejet af Murdochs selskab. Under sagens optrævling er der i stingende grad kommet fokus på Murdoch og hans folks indflydelse helt op i den politiske top i Storbritannien. Deadline stiller i aften spørgsmålene: Er de store medievirksomheder blevet for magtfulde, og bør vi gøre noget for at begrænse deres magt?

---

15/6: Verdens højeste skattetryk?

"Vi har verdens højeste skattetryk" udtalte den konservative partiformand Lars Barfoed for nylig, og Anders Samuelsen hævder det samme i annoncer for Liberal Alliance.
Men er det egentlig rigtigt?
Skat kan udregnes på mange måder, og enhver kan agumentere for eller imod, om boligskatten skal stige og skat på arbejdskraft skal falde, Det er en diskution, der skal tages i årene frem over.

---

Annisette og Thomas fortæller her om rigtige frie mennesker, der ikke bare lader sig købe, af ussel mammon, men aligevel forstår at tjene penge.  Se det utraditionelle film glimt, med De gamle Saveges rose`
http://youtu.be/vOVCdPBpzdQ

http://youtu.be/S2_FbX379EQ

---

Hvem var det der sagde; herfra hvor jeg står, kan jeg rigtig stå og se, når fårene skilles ud fra bukkene.!?
 Det gjorde
( Anders Fogh Rasmussen.)

---

Vores Danske aftalesystem..!

Siden 1986, hvor det indre marked i Europa, blev ratificeret. Har det danske aftale  System været under et stadig større pres..

Nu under globaliseringen og Outsourcing ,af virksomheder, hvor komponenter fra samme  Produkt, kan være lavet to forskellige steder på jorden. For så at blive samlet et tredje sted på jorden. Kan jeg for den enkelte virksomhed,godt se en fordel ved ,athan kontrakmæssig, med hver enkelt lønmodtager, laver individuelle lønforhandlinger.

Men et Land som vores, hvor vi basere, alt vores fælles husholdning i landet,via skatter og

Afgifter, og lader arbejdsmarket regulere via overenskomster, kan det være svært, at se hvordan vi som land,kan lave fremtidssikret budgetter, hvor der er stabilitet i indkomsten til samfundet og med vished om fremtidens indkomst til landet, altid bliver reguleret via aftalesystemet.

Aftalesystemet giver også lønmodtager der ikke har den store evne til at sætte værdi,på det arbejde De udføre,en fair chance for at får andel,i merværdi tilvæksten, som De jo også har andel i,er tilvejebragt..!

Er kollektive overenskomster en hæmsko for vores fælles sameksistens frem over,mod De nye

Horisonter…! I dette Land..!

Jeg ved det ikke…! Taler hverken for eller imod kollektive overenskomster, konstatere bare at,

Der er til stadighed et forøget pres på vores kollektive overenskomst system..!

---

Lidt til ørene skal vel også til en gang imellem, god musik kan man ikke få nok af...!

http://youtu.be/Z_3qmJHkHwc

Fagbevægelsen skal kæmpe for et ja...!

14. feb. 2011 09.42 Arbejdsmarkedsforsker og professor Flemming Ibsen, Aalborg Universitet, kalder overenskomsten for "ekstrem mager".- Fagbevægelsen har godt været klar over, at det her skulle sejles igennem med færrest mulige skader. Men man må sige, at det set fra lønmodtagernes side er en ekstrem mager overenskomst, siger Flemming Ibsen. Nu er det op til fagbevægelsen at få medlemmerne til at stemme ja, når der skal stemmes om overenskomsten.

---

---

Fejlskøn på 43 mia. bag spareplan

Offentliggjort 24.03.11 kl. 06:49

Genopretningsplanens milliardbesparelser byggede på markant fejlskøn, kritiserer overvismand.

Et tocifret milliardbeløb er ikke bare en uskyldig regneskævert, men »et markant fejlskøn«, siger Danmarks økonomiske overvismand, Hans Jørgen Whitta-Jacobsen til Politiken torsdag.

Han reagerer på nye tal fra Danmarks Statistik, der viser, at finansminister Claus Hjort Frederiksen (V) sidste år stod bag et fejlskøn på 43,6 mia. kr.

Et fejlskøn, der førte til en løftet pegefinger fra EU, som regeringen siden brugte til at forsvare milliardbesparelser på velfærd i form af genopretningspakken. Men i lyset af de nye tal, mener overvismanden, at regeringen fint kan skippe den del af pakken, som handler om direkte velfærdsbesparelser.

---

Lad os bygge en bedre verden sammen.....!
http://www.youtube.com/watch?v=1QP-SIW6iKY

---

Deltag i debatten

Fra sygeplejersker til politiet, den offentlige sektors fra ansatte og OFA frivillige blevet der protesteret mod lovforslaget til at tage væk arbejdstagernes rettigheder, til at forhandle kollektivt. Med en afstemning om den lovgivning, forventede, så tidligt som i dag, er frivillige allerede sammenkomst på Capitol i morges. Det kommer til at være en stor dag i Madison.
Og du kan følge, opdateringer i hele dagen på
OFA Wisconsin Twitter-feed.
Organisering for Amerika er at mobilisere på jorden i Wisconsin for at forsvare rettighederne for offentligt ansatte fra et forsøg fra guvernøren til at tage væk deres ret til at organisere.

"Melissa er en socialrådgiver i Madison, en mor til to, og hendes mand er en lærer. Med to jobs i den offentlige sektor, er deres levebrød i fare, men det er ikke det eneste: "Jeg er her også, fordi jeg har to børn, og deres uddannelse er vigtigt for mig. Hvis dette lovforslag går, det gør ondt deres lærere, deres skoler. "

FrivilligeStatesAlabamaAlaskaArizonaArkansasCaliforniaColoradoConnecticutDelawareDistrict af ColumbiaFloridaGeorgiaHawaiiIdahoMichiganMinnesotaIllinoisIndianaIowaKansasKentuckyLouisianaMaineMarylandMassachusettsMississippiMissouriMontanaNebraskaNevadaNew HampshireNew JerseyNew MexicoNew YorkNorth CarolinaNorth DakotaOhioOklahomaOregonPennsylvaniaRhode IslandSouth CarolinaSouth DakotaTennesseeTexasUtahVermontVirginiaWashingtonWest VirginiaWisconsinWyoming

Lige før middag mødtes offentlige ansatte, og tilhængere voksede til de tusinder, som arbejdstagere, organiserede, og allierede alle nærmede sig Capitol trin. Kommer op State Street en flok sygeplejeelever holdt deres banner højt og stolt marcherede.
Kort efter lød sækkepiber som brandmænd tiltrådte, mens rally-gængere gav dem en ærefrygtindgydende runde af jubel.

---

Beskæftigelsessituationen i februar

Indsendt af Austan Goolsbee den 4 marts, 2011 kl 10:15 EST

Dagens rapport om beskæftigelsen viser, at private sektor payrolls steget med 222 tusind i februar, mærkning 12 måneder i træk med vækst, som har tilføjet 1,5 millioner arbejdspladser i private virksomheder. Ledigheden faldt for tredje straight måned til 8,9 procent. På 0,9 procentpoint fald i arbejdsløsheden i løbet af de seneste tre måneder er det største fald siden 1983, og det har været drevet primært af øget beskæftigelse, i stedet for faldende deltagelse i arbejdsstyrken.

Selvom arbejdsløsheden stadig er forhøjet, ser vi tegn på, at de initiativer, der er indført ved denne administration - som f.eks lønskatten snit og erhvervsskat incitamenter til investering - er at skabe betingelser for vedvarende vækst og jobskabelse.

---

---

Dong tjener guld på vores bekostning.
Endnu en god grund til at overgå til vind vand eller sol energi, eller lave brint i stedet for, og komme de forssile brandstoffer kvit, en gang for alle..!

Fremsat den 24. december 2007 af Per Clausen (EL), Rune Lund (EL) og Frank Aaen (EL)

Forslag til folketingsbeslutning

om indførelse af VE-brint i det danske energisystem

 

Regeringen opfordres til at udarbejde en handlingsplan, der over 10 år implementerer brint i det danske energisystem. Handlingsplanen skal iværksættes i andet halvår 2007 og skal indeholde følgende fire elementer:

1.    Produktion af brint baseret på vedvarende energi som vindkraft, solceller, bølgekraft og eventuelt geotermi. Der skal indgå brintproduktion i tilknytning til større centrale anlæg som f.eks. større havvindmølleparker samt i tilknytning til mindre, decentrale VE-anlæg knyttet til en lokal udnyttelse af brinten.

2.    Lagring og distribution af brint. Der skal indgå lagringsløsninger til såvel sæsonlagring af store mængder brint (jf. naturgaslagre), lagring i tilknytning til elproduktionsenheder og lagringsløsninger i tilknytning til minikraftvarmeanlæg og transportformål. Endvidere skal implementeres løsninger for distribution af brint. Eventuelle andre bæredygtige lagringsmetoder af vedvarende energi kan også støttes.

3.    Anvendelse af brint til elproduktion. Der skal indgå brug af brint til centrale og decentrale kraftvarmeværker samt til brug i minikraftværker, der kan installeres i tilknytning til boligblokke, mindre virksomheder og enkelthuse.

4.    Anvendelse af brint til transportformål. Der skal indgå brug af brint til såvel forbrændingsmotorer som brændselscelleteknik. Indsatsen skal omfatte demonstration og implementering af brint som drivmiddel i den kollektive trafik og i den kommunale og statslige bilpark. Endvidere skal der implementeres brintruter f.eks. ad motorvejene (brinttankstationer) til brug for privatbilisme.

For hvert element udarbejdes en konkret handlingsplan med tilhørende statsligt budget. Handlingsplanen skal for hvert område sigte på den nødvendige teknologiudvikling, etablering af forsøgs- og demonstrationsanlæg samt implementering af løsninger.

Endvidere skal der gennemføres undersøgelser og vurderinger for et samlet energisystem, hvor brint indgår som en central energibærer og herunder vejen hertil. Heri ligger forsøg med mindre bysamfund, der omdannes til brintbyer, og som indeholder elementer af de ovenstående tiltag.

Bemærkninger til forslaget

Generelle bemærkninger

Brint er ikke en ny epokegørende energikilde, som på nogen måde kan bruges som undskyldning for et fortsat stigende energiforbrug. Når Enhedslisten fremsætter dette beslutningsforslag om en styrket indsats for at integrere brint offensivt i det danske energisystem, skal det ses som en nødvendig og vigtig brik i et fremtidigt bæredygtigt energisystem, som først og fremmest er baseret på væsentlige energibesparelser, og hvor fossile brændsler udskiftes med vedvarende energi som den bærende energikilde. Endvidere skal beslutningsforslaget ses som en af flere brikker i en forstærket indsats, der kan lede frem til et samlet bæredygtigt energisystem. At introducere brint i et dansk energisystem er således en integreret del af et vedvarende energisamfund og ikke en løsning i sig selv. Forudsætningerne for at udnytte brint miljømæssigt optimalt i et energisystem er således, at de er koblet til den nødvendige omstilling til vedvarende energi og energibesparelser, og det er ikke den situation vi har i dag. Imidlertid kan man efter Enhedslistens mening ikke afvente, at forudsætningerne er til stede. Det tager lang tid at udvikle og opbygge et energisystem med brint som en central brik. Derfor skal udviklingen iværksættes allerede nu – samtidig med at forudsætningerne ad åre også kommer på plads.

Brint er ikke en selvstændig energikilde, men kan udgøre et fleksibelt brændstof, der er produceret på basis af diverse energikilder. Anvendes brint som brændsel, bidrager dette energiforbrug ikke til klimaeffekten, idet restproduktet er vand. Det kan dog ikke helt udelukkes, at f.eks. udledningen af vanddamp under visse forhold kan have en uønsket effekt, og derfor er forslagsstillerne åbne overfor, at der som led i programmet åbnes for projekter, der vurderer mulige bieffekter ved brugen af brint.

Brint kan også produceres ud fra naturgas og andre fossile brændstoffer, men herved opnås ingen positiv effekt på klimaproblemet. Forslagsstillerne anser alene brint for interessant, hvis det er produceret på basis af vedvarende energi og dermed under vilkår, som ikke bidrager til drivhuseffekten.

Når brint er en vigtig brik i et vedvarende energisamfund, skyldes det, at produktion af brint gør det muligt at »gemme« overskydende vedvarende energi og udnytte det på dage, hvor den vedvarende energi ikke kan dække energibehovet.

I en række andre energiscenarier peges på brugen af biobrændsler som løsningen herpå. Forslagsstillerne anser imidlertid ikke denne løsning for mulig, når vi samtidig med en CO₂-fri energiforsyning ønsker et økologisk og bæredygtigt landbrug. Det er efter forslagsstillernes vurdering ikke muligt at udnytte landbrugsjorden til både en økologisk omstilling af landbruget og til et bæredygtigt energisystem. Derfor peger vi på brinten som energibærer.

Energi kan også gemmes i andre former end som brint. Dette beslutningsforslag koncentrerer sig om brint-løsningen, men i enkelte forslag er der åbnet for, at andre løsninger kan indgå i et udviklingsarbejde.

Brint kan teknisk set fremstilles på basis af fossile brændsler, men det medfører restprodukter, som enten lukkes ud i atmosfæren og dermed bidrager til klimaeffekten, eller som teoretisk kan lagres med håb om, at de som radioaktive stoffer ikke slipper ud med årene. Sådanne tekniske »fix« ønsker forslagsstillerne ikke at støtte.

Brint er således en vigtig og nødvendig brik i et energisystem, som i stadig højere grad baserer sig på vedvarende energi. Brint er den energibærer, der kan sikre, at vi har energi, når vinden ikke blæser, solen ikke skinner og havet ligger blikstille hen. Hvilket i øvrigt sjældent sker på én gang. Omvendt kan brint som energibærer sikre, at vi har en optimal udnyttelse af overskydende el, når det omvendte er tilfældet – f.eks. på blæsende nætter – frem for som nu, at sælge overskudsstrømmen til discountpris til udlandet.

Det skal understreges, at produktion af brint er en »nødløsning«, i det omfang vedvarende energi ikke kan udnyttes direkte. Der sker et stort energitab, når elenergi skal omformes til brint og eventuelt tilbage til elenergi. Brintproduktionen skal således minimeres til det mindst nødvendige i et kommende energisystem.

Det er nu ca. 10 år siden, at Enhedslisten fik sat brint på den politiske dagsorden og – via brintprogrammet iværksat under den tidligere SR-regering – fik energifolk, forskere og kommuner i Danmark til at interessere sig for et vedvarende energisystem med brint som energibærer (i det følgende benævnt brintsamfundet).

I dag foreligger der mange rapporter om, hvorledes et VE-samfund med brint som energibærer kan skrues sammen, og der foregår – til trods for, at den nuværende regering brutalt aflivede brintprogrammet ved sin tiltræden i 2001 – stadig flere lokale tiltag, der arbejder frem mod brintsamfundet.

Forslagsstillerne finder, at tiden nu er moden til at relancere et nyt og større brintprogram, hvilket er baggrunden for dette beslutningsforslag.

Når der peges på en 10 års plan, skyldes det, at en række tiltag i udviklingen af brint som energibærer ligger lige for, mens andre tiltag kræver længere tid og har et mere langsigtet perspektiv. Et brintsamfund er ikke en fjern futuristisk fremtid, men består af elementer, som umiddelbart kan implementeres og eventuelt tilpasses og afprøves, og af elementer, hvor vi er i en fase, som kræver yderligere udvikling, men hvor fremtiden afhænger af de tiltag, vi sætter i gang i dag:

Kernen i produktion af brint er elektrolyseanlæg. Sådanne har eksisteret i 100 år, men der skal afprøves og opbygges løsninger, som er tilpasset dagens forhold og det kommende VE-samfund.

Brint har været i anvendelse i lige så mange år. Brint findes og forhandles i dag under tryk og indgår i mange processer. Lagring af brint er således ikke en ny udfordring i sig selv – det er optimeringen af lagringen tilpasset de forskellige forhold, som brint indgår i, der skal arbejdes videre med.

Udnyttelse af brint til energiformål er ikke i sig selv en udfordring. Brint kan brænde som naturgas, og der findes i dagens Danmark endog en bil, der kører på brint via forbrænding. Vi er således ikke afhængig af at omdanne brint til el, som det foregår i en brændselscelle, selv om dette naturligvis er et interessant aspekt. Men der er ingen grund til at afvente, at denne udvikling er færdig.

Brugen af brint foregår i dag og har gjort det længe. Men udviklingen af et brintsamfund kommer ikke af sig selv. Det handler om at tage de brintløsninger, vi kender, og arbejde videre med dem og samtidig arbejde med nye sammenhænge, hvor brint kan indgå.

Bemærkninger til forslagets enkelte punkter

Ad 1 – produktion af brint

Beslutningsforslaget tager afsæt i, at produktion af brint skal baseres på vedvarende energi som vindkraft, solceller, bølgekraft og eventuelt geotermi.

Som nævnt under de generelle bemærkninger kan brint i princippet produceres ud fra mange forskellige slags energikilder. Sigtet med dette forslag er imidlertid alene at støtte de produktionsformer, hvor CO₂-bidraget er mindst muligt samlet set. Derfor skal handlingsplanen alene fokusere på brint produceret på strøm på basis af de rene vedvarende energikilder som vind, sol og bølgekraft. Hertil kan eventuelt komme brug af geotermi.

Omdannelsen af den vedvarende energi til brint sker ved elektrolyse, hvor vand ved hjælp af strøm spaltes til ilt og brint.

Handlingsplanen skal indeholde tiltag, der kan fremme brintproduktion i tilknytning til større centrale anlæg som f.eks. større havvindmølleparker. Der sigtes her på, at der ved større kystfjerne havmølleparker etableres brintproduktion på stedet i stedet for at føre strømmen i land via elkabler. Brinten kan føres i land via rørledning (jf. naturgas) eller fragtes via skib.

Tilsvarende skal handlingsplanen indeholde tiltag, der kan fremme brintproduktion i tilknytning til landbaserede vindmølleparker og enkeltmøller. Her vil der være tale om et elektrolyseanlæg, som omdanner elproduktionen til brint på de tidspunkter, hvor elproduktionen ikke kan udnyttes, f.eks. om natten eller ved høj vindhastighed, hvor den samlede elproduktion overstiger det aktuelle elforbrug.

Det tredje omdrejningspunkt er brintproduktion i tilknytning til mindre decentrale VE-anlæg knyttet til en lokal udnyttelse af brinten. Et mindre bysamfund, bydel eller boligforening kan f.eks. gå sammen om en kombineret vindmøllepark og brintproduktion, hvor brinten udnyttes lokalt til f.eks. transportformål eller et mindre lokalt kraftvarmeanlæg.

Tiltag, som en handlingsplan kan fremme, er

–     beskrivelse af forskellige løsninger og gennemførelse af samfundsøkonomiske beregninger på sådanne projekter,

–     udvikling og produktion af elektrolyseanlæg tilpasset de forskellige situationer, f.eks. via en række demonstrationsanlæg,

–     etablering af et statsligt drevet brintproduktionsanlæg i tilknytning til en havplaceret vindmøllepark og

–     udvikling, afprøvning og demonstration af koncepter for lokale løsninger.

Ad 2 – lagring og distribution af brint

En væsentlig barriere for udbredelse og anvendelse af brint er lagringen heraf. Ved centralt brug af brint til energiproduktion kan brinten opbevares på gasform på samme måde som naturgas. Brinten kan til en vis grad distribueres via det eksisterende gasnet.

Ifølge tidligere oplysninger fra Energistyrelsen er det muligt at iblande brint i naturgas som led i en første introduktion af brint i det danske energisystem. Dermed nedsættes CO₂-bidraget relativt for den mængde gas, der anvendes. Imidlertid er der grænser for, hvor meget brint der kan iblandes naturgassen. Brint er et meget lille molekyle, og det stiller særlige krav til lagring, rørledninger etc. Derfor skal der med tiden introduceres nye gasrør eller foretages ændringer i de eksisterende rørledninger. Endvidere er der behov for nærmere vurderinger og forsøg med lagring af ren brint i gasform.

Hertil kommer spørgsmålet om, hvorvidt de anlæg, der i dag kører på naturgas, kan fungere ved iblanding af brint i naturgassen.

Undersøgelser, udviklinger og demonstrationsforsøg vedrørende disse aspekter skal indgå i handlingsplanen.

Til en række formål – f.eks. i transportsektoren – skal brinten opbevares i mere komprimeret form, dvs. flydende. Imidlertid kan brint kun opbevares i flydende form ved meget højt tryk eller lav temperatur eller i kombinationer heraf. Det stiller særlige krav til lagerenheder, og under det tidligere brintprogram blev der iværksæt en række udviklingsprojekter herom på Risø.

Handlingsplanen skal indeholde en fortsættelse af dette arbejde med mindre, mobile brintlagringer især med fokus på transportsektoren. Det kan dog også være relevant i forhold til lagring i tilknytning til minikraftvarmeanlæg (som er stationære).

Det fremgår af forslagsteksten, at der som led i indsatsen kan gennemføres projekter, der ser på andre bæredygtige lagringsmetoder end brint. Der har således været gennemført forsøg med termisk lagring af energi, og programmet bør være åbent over for at støtte sådanne eller andre tiltag, hvor sigtet er en miljø- og klimamæssig bæredygtig løsning på lagring af vedvarende energi.

Tiltag, som en handlingsplan kan fremme, er

–     brug af brint i naturgasnettet,

–     nye distributionssystemer til ren brint,

–               sæsonlagring af brint,

–     lagring af flydende brint og andre energitætte lagringsmuligheder,

–     lagring af brint til transportformål og

–     andre former for bæredygtig energilagring.

Ad 3 – anvendelse af brint til elproduktion

Brint kan danne basis for elproduktion på flere måder. Den mest diskuterede er via brændselsceller. En anden simpel metode er ren afbrænding på samme måde som naturgas eller benzin/olie.

Med handlingsplanen skal Danmark gå mere aktivt ind i udviklingsprocesserne med brændselsceller. Imidlertid skal der parallelt hermed gennemføres en udvikling for brug af brint som direkte brændsel, hvilket kræver udvikling og demonstration af anlæg eventuelt ved tilpasning og justering af eksisterende anlægstyper.

Handlingsplanen skal omfatte brug af brint ved såvel centrale som decentrale kraftvarmeværker.

Et særligt aspekt er udviklingen inden for de såkaldte minikraftværker, dvs. små enheder, som vi kender fra villaoliefyr, men hvor disse også producerer strøm udover varmt vand. Tilsvarende kan det foregå ved lidt større anlæg knyttet til virksomheder og boligblokke. Der er behov for udviklingstiltag, hvor disse kan fungere på brint.

Tiltag, som en handlingsplan kan fremme, er

–     forskning, udvikling og demonstrationsforsøg med brændselsceller,

–     forskning, udvikling og demonstrationsforsøg med elproduktion via forbrænding af brint,

–     tilpasning, udvikling og demonstrationsforsøg ved brug af brint i centrale og decentrale kraftvarmeværker og

–     udvikling og demonstrationsforsøg for brug af brint i minikraftværker.

Ad 4 – anvendelse af brint til transportformål

Brint i tilknytning til transport forbindes normalt med brug af brændselsceller i biler. Udviklingen går imidlertid langsommere end ønskeligt, da teknikken i praksis er vanskelig at beherske og dyr at implementere.

Imidlertid blev der under det tidligere brintprogram gennemført et forsøg med ombygning af en traditionel familiebil til kørsel på forbrænding af brint i motoren – i praksis en bil, der kunne kombinere kørsel på benzin og brint. Forsøget var lovende, men kunne ikke fortsættes pga. programmets nedlæggelse.

Handlingsplanen skal omfatte aktiviteter på alle felter, der kan fremme brint i transportsektoren, men som en særlig prioritet skal iværksættes en væsentlig dansk indsats på forbrændingsteknikken, da det – i modsætning til brændselscelleteknikken – kan implementeres langt hurtigere i praksis.

Sigtet med programmet vil således være at opbygge en bilpark, der kan indgå i forsøg med et forsyningssystem til en sådan bilpark. Energitabet ved at udnytte brint baseret på f.eks. vindkraft er dog relativt stort ved direkte forbrænding frem for udnyttelse via en brændselscelle. Det primære formål ved at fremme forbrændingsaspektet skal derfor ses som et skridt, der primært har til formål hurtigere at implementere brinten i transportsektoren og bane vejen for de tekniske løsninger, der på sigt viser sig mest optimale. Derfor skal der samtidig gennemføres aktiviteter, som sikrer Danmark en progressiv deltagelse i brændselscelleløsninger.

En særlig indsats kan f.eks. gennemføres i forhold til bytrafik, herunder kollektiv trafik, kommunale og statslige køretøjer, taxaer og andre bilparker, der skal kunne fungere i et begrænset geografisk område, og som dermed ikke kræver et landsdækkende forsyningsnet med brint. Også togtransport kan indgå i forsøg med brint som brændsel.

Handlingsplanen skal indeholde iværksættelse af forsøg med brintlandsbyer, hvor der foregår lokal brintproduktion til især transportformål (og med tiden totale brintbyer).

Tiltag, som en handlingsplan kan fremme, er

–     forskning, udvikling og demonstrationsforsøg med brændselscelleteknik til transportformål,

–     forskning, udvikling og demonstrationsforsøg med forbrænding af brint til transportformål,

–     der gennemføres demonstrationsforsøg med udvalgte bilparker og

–     der gennemføres forsøg med brug af brint i togtransport.

Undersøgelser og vurderinger for et samlet energisystem

Som led i den samlede handlingsplan skal endvidere indgå aktiviteter, der samler trådene i de ovenstående tiltag. Det består af scenarier, beregninger, vurderinger, analyser samt gennemførelse af forsøg med mindre samfund, hvor brintsamfundet afprøves i miniudgave.

Endvidere skal der gennemføres løbende vurdering af resultaternes energieffektivitet, idet løsninger med brint integreret naturligvis samlet skal sikre den størst mulige samlede energibesparelse.

Der skal endelig løbende – på basis af landvindinger på brintområdet – udvikles planer for en trinvis indpasning af brint i energisystemet.

Skriftlig fremsættelse

Per Clausen (EL):

Som ordfører for forslagsstillerne tillader jeg mig herved at fremsætte:

Forslag til folketingsbeslutning om indførelse af VE-brint i det danske energisystem.

(Beslutningsforslag nr. B 00).

Jeg henviser i øvrigt til de bemærkninger, der ledsager forslaget, og anbefaler det til Tingets velvillige behandling.

Kold vinter forgylder Dong Energy

19. aug. 2010 09.22 Penge

Dong Energy tjener styrtende på den kolde vinter og nye vindmøller.

Selv om omsætningen falder med en milliard kroner, fordobler Dong overskuddet efter skat til et plus på knap tre milliarder.

Det viser koncernens halvårsregnskab.

Bundlinie frem for omsætning
Det store omsætningsfald skyldes et stort dyk i gaspriserne, men på bundlinjen har efterspørgsel efter vindmøller og danskernes trang til at skrue op for varmen altså sendt masser af penge i Dongs kasse.

- Første halvår har vist en positiv udvikling for DONG Energy. Den kolde vinter og idriftsættelse af nye vindmølleparker bidrog positivt til indtjeningen. Samtidig fortsætter vi i hastigt tempo omlægningen til en mere grøn energiproduktion, udtaler koncernchef Anders Eldrup i en pressemeddelelse.

Dong oplyser, at andet halvår næppe bliver ligeså godt som det første. Men forventningerne til hele 2010 er, at det bliver væsentligt bedre end sidste år.

---

Elpris for første gang i minus

21. dec. 2009 10.10 Penge

Hvis du bor i Vestdanmark og var tidligt oppe mellem seks og syv i går morges, så kunne du - i princippet - have tændt for både hårtørrer og brødrister uden beregning.

For elprisen var for første gang nogensinde negativ, fortæller elmarkedschef hos Energinet, Nicolai Nørgaard Pedersen.

Ny regel: Elprisen kan blive negativ
 - Man har lavet en ny regel på børsen, der betyder, at elprisen kan blive negativ. Det er fordi, at producenterne så har et incitament til at skrue ned for produktionen i de timer, hvor der bliver produceret meget og forbrugt lidt, siger han til DR Nyheder.

Det betyder i praksis, at producenterne af el rent faktisk kan komme til at betale for den strøm, de producerer, hvis der ikke er brug for den. Når der bliver produceret for meget el og prisen bliver går i minus, betyder det dog ikke, at forbrugerne modtager en check af elselskaberne. For der kommer afgifter på de priser, der når ud til forbrugerne.

 - Man modtager ikke penge for at bruge strøm. Men det er klart, at det vil afspejle sig i lavere priser til forbrugerne, hvis det foregår over længere tid, siger Nicolai Nørgaard Pedersen.

Forskellige elpriser
Elpriserne er forskellige i Østdanmark og Vestdanmark, fordi Vestdanmark kan få elforsyninger fra Tyskland, og Østdanmark er forbundet med kabler til Sverige.

I Østdanmark var prisen på el i sidste uge på det højeste niveau i flere år - nemlig omkring 10 kroner per kilowatttime.

Forskellen i elpriserne udligner sig over tid - men julemiddagen kan vise sig at blive billigere for familier i den vestlige ende af landet.

 - Hvis man ser på det generelle billede, så vil det nok være billigere at stege gåsen i Vest end i Øst, siger Nicolai Nørgaard Pedersen til DR Nyheder.

Til næste sommer vil Østdanmark og Vestdanmark blive forbundet med elkabler, så priserne også bliver harmoniseret.

🤔  
Pernille Rosenkrantz-Theil udtrykker her på dette link, hvad vi andre tænker.!
http://socialdemokraterne-tv.dk/0012716990161834/pernille-om-miljoe

---

Tre steder til kæmpemøller undersøges igen

16. apr. 2010 14.30 Penge

Miljøministeriet redegør nu nærmere for tre mulige placeringer af et nyt testcenter for vindmøller.

Regeringen har besluttet sig for, at testcentret ligger bedst i Østerild Plantage i Thy, men der er lige nu ikke flertal for at fælde 3,5 millioner træer i plantagen for at rejse vindmøller på op til 250 meter i højden i stedet.

Miljøminister Karen Ellemann (V) holdt fredag formiddag møde med ordførere fra oppositionen samt Danmarks Naturfredningsforening og Vindmølleindustrien.

Det resulterede i, at ministeriet nu skal redegøre for yderligere tre placeringer.

Danmarks Naturfredningsforening foreslår Stauning Flyveplads mellem Ringkøbing og Skjern samt Bredebro nord for Tønder. Vindmølleindustrien ønsker en ny gennemgang af Kallesmærsk Hede ved Oksbøl.

Socialdemokraternes naturordfører, Flemming Møller Mortensen, afventer de nye undersøgelse, før han finder ud, hvad partiet vil gå ind for.

 - Vi er meget glade for, at der kommer en nærmere beskrivelse af de tre steder. Når vi har fået beskrevet de tre steder, skal et af de tre steder beskrives yderligere, så det kan stå som et alternativ til Østerild, siger Flemming Møller Mortensen.

Direktør for Danmarks Naturfredningsforening René la Cour Sell peger på, at de to forslag fra DN er landbrugsjord.

- Danmark er dækket af 60 procent landbrugsjord og 12 natur. Det er fuldstændig vanvittig at rydde en skov på størrelse med Dyrehaven, når vi har så meget landbrugsjord, siger René la Cour Sell.

---

Folk får det De vil ha.! Sådan er det jo, i et Demokrati.🙃

Det er sundt at kunne modtage kritik, og lidt selvironi, er sund
i et moderne demokrati, glæden ved andre meninger, må gerne skinne igennem, i en beslutnings proces. 😎

---

Når masse psykosen, rammer Demokratiet, hvem skal så stoppe op og trække vejret,! for lige at se hvor vi er nået til.?http://www.youtube.com/watch?v=Wl_q9ZCoyOg

---

En lille hilsen til alle De svage sjæle,der har angivet nytårs-forsæt,
år2010  😲
http://dengulenegl.dk/about...
http://www.youtube.com/watch?v=jmCzLJhoB8I

---

Husk.! hvis vi investere i gode Lærer i folkeskolen i Dag, Investere vi også i Demokratiets Fremtid.

Nu giver De også den kolde Krig Skylden for det lave

Børnefødselstal, Så De lave årgange får skylden for

At der er for mange lærer på skolerne.

I stedet for at fremskaffe kapital til at  investere i

Fremtidens Demokratiske Børn, ved at give både meget dygtige

Og mindre dygtige elever, en chance for en optimal indlæring.

 ..........!

---

Tørre tal fra klimakonferencen i December, ude på Amager
Se linket:, Hvornår kommer højvander til Din hoveddør.!
http://www.facebook.com/l.php?u=http%253A%252F%252Fwww.dr.dk%252FNyheder%252FTemaer%252FOevrige_temaer%252F2009%252FKlima%252FKlimanyheder%252FNyheder%252F20091210112630&h=27a9fba76e17d7f26316e92a1812ed4b&ref=mf
Se også vores link, sysler og foto. Sweet dreams, klik tilbage. 

---

Udgang til youtube. tak for denne gang.😀
http://www.youtube.com/watch?v=cjMQkxLgyJkn