Rum kapløbet.
Set fra rummet er Jorden jo en ganske pæn Juvel.! Bare rolig jorden går ikke under, alt bliver bare gradvis mere voldsom hvis vi ikke gør det rigtige nu.
Energi forlig i hus, Danmarks fremtid, og arbejdspladser.!

Vinnie Paz "Keep Movin' On" Feat. Shara Worden
http://youtu.be/ChXlPd0H1MU





Denne verden kan ikke reddes af nogle få lederes klogskab. Skal jorden reddes, er vi alle nødt til at se ind i os selv, og erkende at vi ikke NU, lever i en fri verden. Vi har så travlt med at forholde os, til kravene om konkurrence, at vi ... ikke kan se hvor uheldigt det er for hele vores miljø.

Så længe vores økonomi hviler på pengeudlånernes nåde og forretningssans, vil vi kunne se frem til bølger mellem højkonjunkturer, hvor de rigeste skummer fløden, og lavkonjunkturer som bestandigt vil gøre de fattigere endnu fattigere.

Ingen leder kan skabe forvandlingen med traditionelle politiske metoder. For samfundet er bundet af ubrydelige kontrakter, dels vedr. kapital, men også mentale mønstre, som vanskeliggør nytænkning, og de mest priviligerede, vil måske være de sværeste at overbevise om, at det også for dem, kan blive bedre.
Ikke desto mindre er vi alle nødt til, sammen, at smide det gamle væk, og tro positivt på at vi kan stå sammen om denne, tilsyneladende umulige manøvre.

Vores nationale og internationale forfatninger har ikke taget højde for den svøbe, som vores bundethed til finanssektoren udgør i vores tid.
Jordens befolkning skaber værdierne som bare vælter ned i bankernes sprængfyldte lommer.

Ingen idealister kan planlægge fremtidens samfund, for vi skal skabe mulighederne for videst mulig medindflydelse. Vi skal kunne søge sammen med ligesindede og indrette os som vi mener er bedst.

Men stikord til ingredienserne må være overskuelige autonome kommunesamfund, fællesøkonomi – d.v.s. At ”statsbanken” fungere som et firma, og derfor, lokalt, afholder lønudgifter, provision m.v. og så også får indtægtene. For på den måde får vi både mere del i indtægterne og social kontrol med resurserne.

Vi vil langt bedre kunne planlægge og tage de nødvendige skridt til et sundere/sjovere/bedre liv, når vi får skabt orden efter sørøvertiden. Samfundet vil kun tjene på, at menneskelige og miljø hensyn kommer i første række. Æren ved at dygtiggøre sig, specialisere sig eller sprede sig over flere felter er vigtigere end lønnen. Ved at bygge på kunnen og viden med det formål også at give det videre, kan vi gøre os til et mentorsamfund, som bygger sammen, i stedet for i konkurrence, og beriger samfundet og dermed også os selv.

Vi behøver ingen krig for at starte forfra. Vi kan alle blive boende, på bedre hvilkår, og kan fortsætte med at arbejde som før. Der er bare nogle meget grundlæggende rammer der skal ændres.
Så kan vi alle få det bedre, menneskeligt som materielt.


                                                


Grøn energirevolution gør Danmark til verdens førende

Socialdemokraterne jubler over at have landet et bredt forlig om verdens mest ambitiøse energiplan. Bredden i forliget skaber sikkerhed omkring investeringer, som vil skabe tusindvis af job.

Den nye energiaftale handler ikke kun om at gøres os uafhængige af dyr olie fra Mellemøsten og reducering af drivhusgasser. Midt i en tid, hvor ledige stillinger er en mangelvare, sætter forliget gang i hjulene med 8.000 nye arbejdspladser. Den kan med andre ord beskæftige en mellemstor dansk provinsby.

- I dag er ikke bare en god dag for alle dem, der nu får et arbejde gennem energiaftalen, det er også en god dag for vores børn og børnebørn. Med denne aftale har vi vist, at vi som nation har styrken og den politiske vilje til at træde ud af flokken og udpege retningen, ikke bare vores eget samfund, men også for alle andre, siger Socialdemokraternes klima- og energiordfører, Pernille Rosenkrantz-Theil.

Ud over at bane vejen for at Danmark bliver førende i verden inden for udvikling og produktion af grøn teknologi, indeholder aftalen en målsætning om at reducere CO2-udledningen i Danmark med knap 35 pct. inden år 2020.

- Energiforliget er ligesom en schweizerkniv. Den er et multiværktøj, som løser rigtig mange forskellige problemer på en gang. Vi skaber tusindvis af nye produktionsarbejdspladser - vel og mærke job til arbejdsløse ufaglærte og faglærte danskere – oven i købet uden for de store byer. Vi laver en grøn omstilling som gavner klimaet, og som samtidig forbedrer Danmarks konkurrenceevne overfor udlandet, siger Pernille Rosenkrantz-Theil.

Omstillingen til grøn energi er ikke et valg. Det er en nødvendighed. Jo hurtigere man indstiller sig på den virkelighed, jo større fordel får man, understreger Pernille Rosenkrantz-Theil


Når vindmøllekraft bliver til brint og naturgas 


 

Brintbiler har modsat biler med forrændingsmotorer en meget bedre udnyttelse af brændstoffet. Mens en forbrændingsmotor har en nyttevirkning på omkring 22%, forventes det at brintbiler kan få en nyttevirkning på helt op til 50%. Brintbiler er derfor både energibesparende og bedre for miljøet.
Før der kommer brintbiler på markedet, skal man dog først have fundet en effektiv metode til at lagre brint. Indtil videre er brintpiller den bedste lagringsmulighed man har, men man forsker stadig i udvikling af bedre, billigere og sikre metoder.

Brint biler,! Kan blive virkelighed ved en modifikation
af den traditionelle forbrændingsmotor.!

Før brintbilerne kommer på markedet skal der etableres brint-tankstationer. Dette har givet anledning til et problem; der er ingen, der vil bygge brint-tankstationer, før der er brintbiler på markedet, og der er ingen, der vil købe en brintbil, før de kan få den tanket op i nærheden af deres bopæl.


Forureningsfri
For at brintbilen skal være helt forureningsfri, bør brinten produceres af. vedvarende energi, f.eks i form af elektricitet fremstillet af vindmøller og vandkraft.

Stort set alle bilproducenter har prototyper af brintbiler, og det varer ikke mange år, før bilerne kommer på markedet. Honda har eksempelvis meldt ud at de starter en egentlig produktion af brintbiler i 2009 eller 2010, og også General Motors og Opel har brintbiler på deres programmer. Pernille Rosenkrantz-Theil Vi gennemfører den mest ambitiøse grønne omstilling et vestligt land endnu har gennemført. Vi skaber i tusindvis af nye danske arbejdspladser og vi undgår afhængighed af oliesheikerne i Iran. Nu lader det så til, at det også lykkes at få gjort energiaftalen politisk bred og dermed stabil over en lang årrække. Det gør mig intet mindre end håbefuld på vegne af fremtidens generationer.Venstre slækker på krav til energiaftale, Citat politiken.dkVirksomheder slipper for billigt, siger Enhedslisten.!Udsigten til et bredt forlig om fremtidens energipolitik blev torsdag eftermiddag forringet, da Venstre sammen med Konservative og Dansk Folkeparti forlod forhandlingerne efter blot 16 minutter.- Der er gået storpolitik og strategi i den fra Venstres side, mener Socialdemokraternes klima- og energiordfører, Pernille Rosenkrantz-Theil.- Hensynet til den grønne omstilling burde veje tungere end det politiske spil, og jeg kan ærlig talt godt forstå de Venstre-borgmestre, der er sure over partiets ageren på Christiansborg. Hvis vi fulgte Venstres linje i det her, ville det betyde, at en masse grønne arbejdspladser ikke bliver til noget siger Pernille Rosenkrantz-Theil. Forhandlingerne handler om en energiaftale, der vil gøre Danmark uafhængig af olie, kul og gas i år 2050 og samtidig få halvdelen af landets energiforsyning dækket af vindkraft om otte år. Regeringen har forsøgt at imødekomme Venstre i forhandlingerne ved at barbere cirka en milliard kroner af udgifterne i sit oprindelige udspil, så udgifterne lander på 4,6 milliarder kroner. Venstre fastholder, at udgifterne skal ned på tre milliarder af hensyn til dansk erhvervsliv. Dansk Erhverv er dog positive over regeringens energiudspil, som organisationen kalder både "spiseligt" og "pragmatisk".
UdskrivDel på facebook
Send til ven
Kommentarer (7)General Motors: Ingen brintbiler uden massiv støtte
"Kom og hjælp os", lød opråbet til olieindustrien og politikerne, da General Motors i sidste uge præsenterede sin nye brintbil i Berlin. Ellers bliver brinteventyret ikke til noget.

Hydrogen4 er General Motors’ fjerde skud på stammen af brintbiler drevet af brændselsceller. Ti prototyper skal de næste to år køre rundt i Berlins gader for at efterprøve designet. En færdig model forventes på markedet i 2015.


Læs også
GM tester brændselscellebiler i Berlin
10. december 2008
Video: Se hvordan man tanker brint på Danmarks nye brinttankstation
27. september 2008
Dansk forsker: Brintbiler skal have brændselsceller med Gore-Tex
15. september 2008
Toyotas udviklingschef: Elbilen bliver kun en niche
13. september 2008
Aalborg-professor: Vi kommer ikke uden om brændselsceller i elbiler
15. august 2008
BMW tror på brint - men først om 15 år
25. maj 2007


Læs mere om
Brint
Biler


Dokumentation
Læs mere om GM's Hydrogen4
Af Morten Lund, lørdag 13. dec 2008 kl. 10:00
Med en næsten lydløs summen sætter General Motors' Hydrogen4 i gang, da nøglen drejes. Vi er i Berlin, hvor bilgiganten fremviser deres fjerdegenerations brintbil.

Startstøj fra motoren er der intet af, for under kølerhjelmen er forbrændingsmotoren erstattet af en stak brændselsceller, der leverer elektricitet til bilens elmotor.

Af ydre ligner Hydrogen4 ellers en traditionel Chevrolet Equinox. Kun det manglende udstødningsrør indikerer andet. Her leder fire rør i stedet overskydende vand fra brændselscellerne ud af bilen. Og displayet bag rattet viser i stedet for omdrejninger i minuttet kilowatt gange ti.

Vi kører ud fra parkeringspladsen, bliver ét med Berlins pulserende myldretidstrafik og fortsætter forbi Reichstag og Brandenburger Tor.

Som en anden topmoderne speedmotorbåd i et farvand fyldt med gammeldags hjuldampere glider vi igennem den tyske hovedstads myriade af benzin- og dieselbiler og ud til genopfyldningsstationen i byens vestlige udkant. Vi møder ikke andre brintbiler denne decembereftermiddag i Berlin. For visionen om et samfund, hvor brint og brændselsceller er transportsektorens fundament, ligger ifølge General Motors (GM) selv stadig en del år ude i fremtiden.

Deres egen Hydrogen4 kommer først på markedet i 2015, og der vil gå endnu længere, før brintbilen for alvor vil slå sit navn fast som seriøs konkurrent til de traditionelle biler.

Det vurderer vicepræsident for Government Relations og Public Policy i GM Europe, Tayce Wakefield:

»Intet firma kan gøre det her alene. Bilfabrikanterne skal være der, olieindustrien skal være der, og regeringerne skal sende de rigtige signaler«, sagde Tayce Wakefield ved præsentationen i Berlin.
Bilindustrien er i knæ
Heri ligger problemet. Oliebranchen er af naturlige årsager ikke ubetinget vild med ideen om at erstatte benzin og diesel med brint, el og andengenerations biobrændsel, men uden opbakning – læs: økonomisk støtte – fra denne branche bliver det svært at opbygge den brintinfrastruktur, som er bydende nødvendig, mener GM.

Bilfabrikanterne – og dermed bilerne – er der ellers. I Japan tester man pt. Toyotas brintudgave af deres Highlander-model, Berlin skal de næste to år være skueplads for afprøvningen af GM's brintvision, og stort set alle de førende bilfabrikanter arbejder på at udvikle deres egne brintkøretøjer.

Det er der dog også en god grund til: Bilindustrien er i knæ, og General Motors er langtfra en undtagelse. På kort sigt på grund af finanskrisen og på længere sigt på grund af højere oliepriser, så det er ikke underligt, at branchen agerer primus motor i bestræbelserne på at udvikle nye typer biler.
Infrastrukturen er nøglen
Også Ulrich Bünger, seniorforsker ved energirådgivningsvirksomheden Ludwig-Bölkow Systemtechnik i München mener, at bilindustrien får brug for hjælp. Han har blandt andet fungeret som konsulent for GM på deres brintbilprojekt.

»Det er bilindustrien, der har problemet. Og derfor må de gå forrest, men vi får ikke udbredt brintbilerne uden politikernes velvilje. De skal udstikke nogle rammer som olieindustrien så kan indordne sig under,« vurderer Ulrich Bünger over for Ingeniøren og fortsætter:

»Nøglen til succes er infrastrukturen. Man skal kunne bruge disse biler overalt – både når man besøger sin familie, og når man tager på ferie.«

Ifølge Ulrich Bünger vil det tage mindst ti år at opbygge en nogenlunde velfungerende brintinfrastruktur. Der er i dag kun godt 100 eksisterende brintstationer i verden, men dette tal skal være langt større. Selv om en brintbil har en betydeligt længere rækkevidde end en elbil, vil det stadig være påkrævet med adskillige genopfyldningsstationer i hver eneste større by.
Rækkevidden altafgørende
Og netop rækkevidde bliver da også afgørende for, om billisterne for alvor vil tage brintbilerne til sig, erkender Lars-Peter Thiesen, udviklingschef hos GM. Han har været dybt involveret i udviklingen af de hidtidige fire versioner af GM's brintbiler, der har nået sit foreløbige klimaks med Hydrogen4 og dens rækkevide på 320 kilometer pr. opfyldning.

Over for Ingeniøren løfter han lidt af sløret for, hvad man kan forvente sig af den næste generation:

»I femte generation vil vi først og fremmest fokusere på to ting. Dels at implementere teknologien i mindre familiebiler af Opel Corsa-typen, dels at forøge rækkevidden. De nuværende 300 kilometer er ok, men hvis brint for alvor skal være konkurrencedygtigt med almindelige biler, skal vi gerne op på 500 kilometer,« fastslår Lars-Peter Thiesen.
Deltag i debatten (7 kommentarer) »











Sådan skal en finansunion fungere

10. jun. 2012 17.34 Udland

Hermed et overblik over, hvordan cheferne for EU's institutioner forestiller sig, at eurosamarbejdet kan reddes: 

EU-Kommissionens formand, José Manuel Barroso, EU-præsident Herman Van Rompuy, eurogruppens chef, Jean-Claude Juncker, og chefen for Den Europæiske Centralbank (ECB), Mario Draghi, arbejder på en storstilet reform, der skal redde eurosamarbejdet ved at forvandle det til en regulær finansunion.

Det skriver det tyske nyhedsmagasin Der Spiegel, som skitserer følgende planer:

  • Medlemmerne af finansunionen skal ikke længere selv kunne bestemme, hvor meget gæld de vil optage. Det vil sige, at de afgiver suveræniteten over deres finanslove og kun frit vil kunne bestemme, hvad de vil gøre med de penge, der er dækket af egne indtægter.
  • Hvis et medlem af finansunionen har brug for flere penge, end det får ind i statskassen, skal det sende en anmodning til eurogruppen, de 17 eurolandes finansministre.

Eurogruppen skal så tage stilling til, om de finansielle ønsker, hvert enkelt medlemsland har fremsat, er berettiget. Hvis ja, skal der udstedes fælles euro-obligationer for at finansiere gælden.

  • Samtidig skal den person, som i fremtiden står i spidsen for eurogruppen, udelukkende passe dette job og på længere sigt endda blive en fælleseuropæisk finansminister.
  • Den styrkede eurogruppe skal efter planen kontrolleres af et nyt EU-udvalg bestående af medlemmer fra de nationale parlamenter.
  • De fire toppolitikere hælder til, at medlemmerne af finansunionen skal hæfte for hinandens gæld.
  • EU-kvartettens forslag handler kun om ny gæld - den store gældsbyrde, som er selve hovedproblemet i den nuværende krise, skal de enkelte lande fortsat selv tage hånd om.

/ritzau/




En Liberal tænker højt.!    
Det er disse forestillinger Liberal Alliance bla. står for, der til tider minder om Nonnen der udtaler sig om sex, hvor ved denne mand fra, at socialister ønsker at slå en Direktør fra en bank ihjel...!
Skrammebilleder..!
Kan i huske den sorte hånd, som ville tage den lille mands hus, hvis vi ikke
stemte ja til EF..!
At male fanden på væggene, og skræmme folk fra vid og sans, er et træk der skal
modbevises, og fremtiden vil vise om denne Bankdirektør, får ret..!

Se linket..! http://youtu.be/rzM2JHfy63g
The Eyes Of Truth..! ser altid på dig ...!  http://youtu.be/8B1luUnxbyo

Du er her: dr.dk > Nyheder > Kultur
19. jan. 2012 09:27Kultur
CafeTeatret i København får kritik, fordi de planlægger at opføre Anders Breiviks manifest på scenekanten. Politikens teaterredaktør mener dog, at det er en god ide.
Læs mere
 
TV: Teater viser Breivikmanifest_ny

 
Breivik-teaterplan: - Det er en katastrofe

 
DIN MENING: Kan Breivik gøres til teater?

 
Danskere vil lave teater om Anders Behring Breivik

 Breiviks manifest som teatermonolog


Den norske massemorder Anders Behring Breiviks manifest vil til sommer blive fremført på Cafe Teatret i København. Monologen i stykket vil udelukkende være fra hans 1.500 sider lange manifest.

Er det kommeciel udnyttelse af en forfærdelig trakisk gerning.!? Eller en oplysning om et meget verdensfjernt styre, der manifestrere sig i Breiviks
uhyggelige ugerninger, Er der paralleler til andre tiders styreformer her i verden, og hvad kan vi vente os fra sådanne mennesker, der ønsker at udstykke sig, til verden via massemord død og ødelæggelse...!?

A dvarsel.!   
Det er ikke skyggen af stenen der slår mig ihjel, når den rammer mig, Det er selve stenen...! Der vil slå mig ihjel.


http://youtu.be/nyPy-a7HrnE

Uploadet the 2008/09/07

Vi er én dag tættere! Som forudsagt af mayaerne, den 21. december 2012, vil Jorden linje med Solen, som vil være i overensstemmelse med det sorte hul i centrum af vores galakse. Ingen ved med sikkerhed, hvad der vil ske, men folk elsker at snakke om det. meget varmt emne
Videnskabelige eksperter globalt forudser og forventer, at 3 år fra nu, kan alt liv på Jorden godt komme til en ende. Nogle siger, at det vil være vi mennesker, der ville sætte det off. Andre mener, at en fysisk katastrofale fænomen vil være årsag. Og de religiøse folk siger det vil være Gud selv, der ville trykke på stop og genstart-knappen. Følgende er nogle sandsynlige argumenter for, hvorfor verden ville ende i år 2012. Gå gennem dem og efterlade din visning i kommentarer.
Årsag one: mayaernes kalender
Den første til at forudsige 2012 som verdens ende var mayaerne, en blodtørstig race, der var god til to ting - at opbygge meget præcis astrologisk udstyr ud af sten og ofre jomfruer.
Tusinder af år siden lykkedes det dem at beregne længden af
​​månens månen som 329,53020 dage, kun 34 sekunder ud. Mayaernes kalender forudser, at jorden vil ende den 21. december 2012. I betragtning af at de blev temmelig tæt på mærket med månens cyklus, er det sandsynligt, at de har fået den ende af verden lige så godt.
Årsag to: Sun storme
Solar eksperter fra hele verden overvåger solen har gjort en overraskende opdagelse. Vores sol er i lidt af stridigheder. Den energi output fra solen er, ligesom de fleste ting i naturen, cyklisk og det er meningen at være midt i en periode med relativ stabilitet. Imidlertid har de seneste sol storme været bombardere jorden med masser af strålingsenergi. Det har været banke ud elnet og ødelægge satellitter. Denne aktivitet forventes at blive værre og beregninger tyder på det vil nå sit dødbringende højdepunkt engang i 2012.
Årsag tre: The atom Smasher
Forskere i Europa har opbygget verdens største partikelaccelerator. Dybest set, dens en 27 km lang tunnel konstrueret til at smadre atomer sammen for at finde ud af, hvad der gør universet kryds. Imidlertid har det mega-gadget forårsaget alvorlig bekymring, med nogle forskere tyder på, at det er korrekt selv en dårlig idé at tænde den i første omgang. De er forudsige alle mulige dødelige resultater, herunder mini sorte huller. Så når denne maskine er fyret op for sin første alvorlige forsøg i 2012 kunne verden blive knust til en super-tæt klat på størrelse med en basketball.
Årsag fire: Bibelen siger det
Hvis have videnskabsmænd advarer os om verdens ende ikke er slemt nok, er religiøse folk komme ind på handlingen så godt. Fortolkninger af den kristne bibel afslører, at datoen for Armageddon, den endelige kamp mellem det gode et onde, er fastsat til 2012. I Ching, også kendt som den kinesiske Book of Changes, siger det samme, som gør forskellige dele af den hinduistiske lære.
Årsag fem: Super vulkan
Yellowstone National Park i USA er berømt for sine varme kilder og Old Faithful Geyser. Årsagen til dette er enkel - det sidder på toppen af
​​verdens største vulkan og geologiske eksperter er begyndt at blive nervøs sveder. The Yellowstone vulkanen har et mønster af udbrud hvert 650 tusind år eller deromkring, og vi er mange år forfaldne for en eksplosion, der vil fylde atmosfæren med aske, blokering solen og kaster jorden ind i en frossen vinter, der kunne vare i op til 15 tusind år . Trykket under Yellowstone bygger støt, og geologerne har sat 2012 som en sandsynlig dato for big bang.
Årsag seks: Fysikerne
Denne ene er tale om mosen - simpel matematik matematik. Fysikere ved Berkely University har knasende tallene. De har konstateret, at jorden er godt forfaldne for en større katastrofe. Endnu værre, de hævder, at deres beregninger viser, at vi alle skal dø, meget snart. De er også at sige, at deres forudsigelse kommer med en vished om 99 procent, og 2012 bare sker for at være den bedste gæt på, når den opstår.
Årsag syv: Jordens magnetfelt
Vi kender alle Jorden er omgivet af et magnetfelt, som beskytter os fra de fleste af solens stråling. Hvad du måske ikke ved er, at de magnetiske poler vi kalder Nord og Syd har en grim vane med at bytte pladser hvert 750 tusind år eller deromkring - og lige nu er vi omkring 30.000 år forsinkede. Forskere har konstateret, at polerne er glider fra hinanden omkring 20-30 km hvert år, langt hurtigere end nogensinde før, hvilket tyder på en pæl-shift er lige rundt om hjørnet. Mens polskift er i gang, er det magnetiske felt forstyrret og i sidste ende vil forsvinde, nogle gange i op til 100 år. Resultatet er nok UV udendørs til sprød din hud på få sekunder, dræbe alt den rører




Derfor går Jorden alligevel ikke under i 2012  

T. PYLE / NASA) Se stort billede



DR UPDATE
Pave angriber kommerciel jul               http://www.dr.dk/NETTV/Update/Forside.htm?video={D4696259-0C7A-42A8-9481-386DF390BFF4
Ved midnatsmessen i Rom kritiserede paven den moderne jul. 
Paven går til kamp mod grådigheden, appelere til større medmenneskelighed, men det er jo en forudsætning, at jeg ved hvad medmenneskelighed er..! Ved Du hvad medmenneskelighed er...!


  • Eu-pagten vil ikke ændre på De Danske Forbehold.!
    Der kommer ikke folkeafstemning, om EU-Pagten, da Eu-Pagten ligger inden for overenstemmelsen med De Danske Forbehold..!  


    En træt Connie Hedegaard er tilfreds

    11. dec. 2011 07.18 Udland
    EU's klimakommissær Connie Hedegaard har gennem det lange forhandlingsforløb på FN's klimakonference COP17 i Durban utrætteligt talt Europas sag, og det lykkedes at skabe en betydelig alliance med verdens fattigste lande. - Jeg er meget tilfreds. Det skaber fundamentet for et nyt klimasamarbejde på
    et helt andet niveau. Det er lykkedes at sørge for, at alle lande i fremtiden bidrager til at reducere global opvarmning, ikke bare nogle i-lande som tilfældet er nu, siger en meget træt Connie Hedegaard til DR Nyheder.


    Nogle vil hævde at det er sådan livet som vi kender det i dag kom til
    Jorden, men vidste de også at det vil blive Jordklodens endeligt
    http://www.youtube.com/watch?v=ukYbKsHH4Gs


    Jorden går først under når solen udvides i sin sidste fase, men før den tid vil varsler vise sig, om forandringer, ligesom vi ser forandringer i vor nutid. Men De forandringer vi ser nu, er ikke varslet om jordens undergang, for De er frembragt af menneskets aktivitet, og hvad der er menneskeskabt kan også fjernes af mennesker. Der skal ske forandringer, der af os kan gennemføres, for det er os mennesker der skal udføre dem..!


    Danskernes akademi, et godt forum, at finde viden på, og så i ro og mag lytte eller læse om de emner der nu forlægges om, et emne er Jesu sidste ord
    er du har interesse i at lytte så truk på linket..!
    Der er en særlig rørende kraft ved de sidste ord, et menneske siger, inden det dør. Her giver Lektor Kasper Bro Larsen fra Aarhus Universitet en forelæsning om Jesu sidste ord.


    ·                                 

    DR Nyheder
    Se live-tv fra Syrien opsat af en privatperson.

    Olierørledning i Homs ramt af eksplosion

    www.dr.dk

    En eksplosion har ramt en olierørledning ved et raffinaderi i den syriske by Homs. Se live-billeder fra Homs her.



    Analyse: Er Irak-krigen  en  fejltagelse, eller skulle vi kun have intresseret os for Auganistan..!?

    Send som mail                         Print                      Del   
    Man kan se lyst på Irak – Saddam er væk og demokrati indført. Eller man kan se sort på Irak – hundredtusinder døde og amerikansk tortur. Men man kan ikke konkludere endeligt endnu.

    Af David Trads, trads@berlingske.dk
    19. marts 2009, 22:30
    Lad os begynde med at tænke omvendt – se på, hvordan verden mon ville se ud i dag, hvis koalitionen af de villige, anført af USA, i disse uger for seks år siden havde besluttet sig for ikke at invadere Irak?
    Version 1: Saddam Hussein, nu 71 år, ville være godt i gang med at fejre 30-året for sin magtovertagelse – vel at mærke uden FNs snærende sanktioner, der ville have været opgivet. Fra Bagdad ville han være den muslimske verdens leder, fordi han succesrigt havde afvist den amerikanske satans trussel.
    Version 2: Saddam Hussein ville alligevel have været sat fra magten af en bred alliance, herunder fuld NATO-opbakning, fordi nogle måneders ekstra forhandlinger mellem Washington og de europæiske allierede i FN-regi ville have ført til en så retfærdig og velforberedt invasion, at irakerne ville have jublet.
    Vi ved naturligvis ikke, hvilken af de to versioner der ville have været indtruffet i dette forsøg på kontrafaktisk historieskrivning, men vi ved, at Bush-støtterne vil foreslå den første, og at Bush-haderne foretrækker den anden. Begge alternative versioner er vigtige at erindre sig, når man i dag – på seksårsdagen for invasionen – forsøger at analysere sig frem til, hvorvidt invasionen var en god idé.
    Kredsen omkring George W. Bush – herunder den danske statsminister Anders Fogh Rasmussen – hæfter sig i reglen ved, at alt måske ikke er gået efter planen, men det ville have været meget værre, hvis invasionen aldrig havde fundet sted. Så ville terrortruslen mod Vesten være højere – og den irakiske befolkning ville fortsat have levet under diktatorens rædselsregime.
    Invasionens modstandere – mest tydeligt Jacques Chirac, daværende fransk præsident, og Gerhard Schröder, dengang tysk kansler – understreger derimod igen og igen, hvordan invasionens mange fejl i længden har bidraget til mere usikkerhed og forstærket modsætningerne mellem den vestlige og den mellemøstlige verden.
    Virkeligheden er anderledes konkret end spekulationer om, hvordan verden kunne have været – og efter flere års voldsomme brudflader mellem krigens modstandere og tilhængere er det i dag åbenlyst, at hverken den ene eller den anden side har lyst til at konkludere. Det fremherskende synspunkt synes at være, at Irak lige nu befinder sig i den mest stabile situation siden ugerne efter invasionen, men at der ikke skal så meget til at ryste båden igen.
    Derfor er præsident Barack Obama også langt mindre skråsikker i sine meldinger, end han var under valgkampen – løftet om at, hans første gerning i Det Hvide Hus ville være at beordre alle amerikanske soldater hjem senest i maj næste år er ikke blevet opfyldt. I stedet har han både udsat tilbagetrækningen og meddelt, at mange tusinde soldater vil blive i Irak på ubestemt tid. Den ændrede kurs skyldes, at USAs militære ledelse har overbevist Obama om, at risikoen for, at den relative succes lige nu falder sammen, er for stor, hvis tropperne kaldes for hurtigt hjem.
    Den indsats, der i sin tid rystede det transatlantiske samarbejde lige så meget som Vietnam-krigen, ser i dag paradoksalt nok ud til at have et samlet Vesten bag sig. Det voldsomme sammenstød mellem USA og de europæiske nationer, der modsatte sig invasionen for seks år siden, er i dag repareret af især to årsager:
    For det første fordi præsident Bush med sin beslutning om en dramatisk troppeforøgelse for to år siden faktisk fik så meget styr på det irakiske problem, at der i dag er tale om en relativ succes, som ingen vestlig leder ønsker at skubbe i den forkerte retning. Irak skal lykkes.
    For det andet fordi de mest profilerede kamphaner – Bush, Rumsfeld, Blair, Schröder og Chirac – alle sammen er ude af politik, og, ikke mindst, at deres afløsere – Obama, Gates, Brown, Merkel og Sarkozy – tilsammen står tættere på hinanden politisk og er fri af den oprindelige konflikt. Sårene heles.
    De dramatiske udsagn fra opbygningen til Irak-krigen – »dem imod os«, »du er enten med os eller imod os«, »skille fårene fra bukkene«, »irrelevante FN«, »gamle Europa og nye Europa« – er skrevet ind i historiebøgerne, men belaster ikke længere samarbejdet. Bush er derimod personligt så belastet af Irak-krigen, at han forlod præsidentembedet med den historisk laveste opbakning – fra kun hver femte amerikaner.
    Den krig mod terror, som Bush indledte umiddelbart efter 11. september 2001, er under præsident Obama reelt set blevet aflyst og erklæret skamfuld og i strid med amerikanske idealer. Slut med tortur, slut med ulovlige indespærringer, slut med Guantanamo, slut med hemmelige CIA-fængsler, slut med afvisninger af Genève-konventionen, slut med begrebet »fjendtlige kombattanter« og slut med at hemmeligholde udgifterne til Irak-krigen.
    Krigens pris – de bedste estimater tyder på en samlet udgift på 1.000 milliarder dollar, et sted mellem hundredetusind og en million irakiske døde og over fire millioner irakiske flygtninge – trænges i dag i reglen til side af det trods alt positive budskab: Saddam er væk, diktaturet er brudt og demokratiet er indsat. Det er i hvert fald den version, som næsten alle amerikanske politikere foretrækker at samles om i dag. Man orker ikke konfrontationen længere.


    Anders Fogh Rasmussen sagde følgende dengang i Folketingssalen:
    "Skulle vi komme i besiddelse af sådanne oplysninger, vil vi selvfølgelig ikke tøve med at videregive dem," som et svar til Villy Søvndal (SF).



    Søren Søndergaard
    Som I måske har set i medierne, er jeg her i julen blevet indhentet af min fortid som folketingsmedlem. På et spørgsmål fra mig om behandlingen af irakiske fanger svarede den daværende statsminister i marts 2004: "Selvfølgelige sikrer danske soldater, at irakere bliver behandlet i overensstemmelse med de konventioner og internationale regler, der gælder. Det er så selvfølgeligt, at man næsten ikke burde bruge tid for at slå det fast”.
    Dengang vidste jeg, at Anders Fogh ikke talte sandt. Men jeg kunne ikke bevise det. Nu er det så kommet frem, at soldaterne fik ordre ovenfra til at handle ulovligt. Derfor håber jeg, at de egentligt ansvarlige langt om længe bliver stillet til ansvar.


    DR Nyheder delte et link.
    http://www.dr.dk/
    Hvis tidligere forsvarsminister Søren Gade i 2004 tilbageholdte oplysninger om fangemishandling er der basis for en rigsretssag, mener EL og R.


  • Denne mand er farlig...!
    http://youtu.be/11iCmzGnOI8

    Video: Trump: Iraq war 'tragic waste' of money

    Added On December 9, 2011
    Republican presidential candidate Jon Huntsman gives his opinion on Donald Trump.
    Global Public Square



    Verdens Lande ifølge Wikipedia
    Verdens lande - Wikipedia, den frie encyklopædi



    Det mener FINDO....!

     

    Velkommen til vores hjemmeside

    | Svar

    Nyeste kommentarer